Desk research med AI til et kundebrief, trin for trin
5 minutters læsning
De fleste konsulenthuse prøver først AI på kundearbejde i desk research, og det er også her, et flydende svar uden kilder kan gøre mest skade. Her er en metode, der holder researchen tæt på briefet og på kilder, I selv har valgt.
Desk research med AI virker på et kundebrief, når to ting ligger fast før første søgning: de spørgsmål, briefet skal have svar på, og de kilder, svarene må komme fra. Springer du en af dem over, laver værktøjet stadig et pænt resumé, men det bliver et resumé af det, der var nemmest at finde, og ingen på teamet kan sige, hvor en given linje kommer fra.
Det meste af metoden nedenfor er almindelig researchdisciplin. AI ændrer, hvor hurtigt en konsulent når frem til et første bud. Men det er stadig en person, der skal afgrænse arbejdet, vælge kilderne og læse resultatet med en vis mistro.
Start med at gøre briefet til researchspørgsmål
Et kundebrief er ikke et researchspørgsmål. Som regel beskriver det en beslutning, kunden skal træffe, og overlader det til konsulenten at finde ud af, hvad man skal vide for at træffe den. Tag det skridt selv, på skrift, før noget værktøj kommer i spil.
Tre til seks spørgsmål er som regel nok til en første runde. Hvert spørgsmål skal kunne besvares ud fra belæg og være så snævert, at du ville kunne genkende et forkert svar. »Hvad sker der på markedet« er for bredt til at tjekke. »Hvilke tre konkurrenter har ændret deres distributionsmodel inden for de seneste to år, og hvad sagde hver af dem om hvorfor« er snævert nok.
Når spørgsmålene står på skrift, har den, der gennemgår, også noget at holde resultatet op imod. Med kun det færdige resumé kan man vurdere, om det er velskrevet. Med spørgsmålslisten kan man se, hvilke spørgsmål der ikke fik et svar.
Vælg kilderne før første søgning
Beslut, hvad der tæller som en kilde til netop dette brief, og hold researchen inden for det udvalg. Det åbne internet er standard i de fleste AI-værktøjer, og det bør ikke være standard i kundearbejde. Hele argumentet finder du i Godkendte kilder til AI: sådan vælger I dem.
Til desk research på et brief hjælper det at sortere kilderne efter, hvor de kommer fra, fordi hver type dækker noget forskelligt og skal tjekkes på sin egen måde.
| Kildetype | Hvad den dækker | Hvad du skal tjekke, før du bruger den |
|---|---|---|
| Intern | Firmaets tidligere projekter, metoder og researchnoter | At materialet er aktuelt og godkendt til genbrug |
| Kunde | Dokumenter, kunden har delt til denne opgave | At det kun bruges i arbejdet for netop denne kunde |
| Offentlig | Rapporter, indberetninger, statistik og publikationer, du stoler på | At udgiveren er en, du ville henvise til i leverancen |
Lad hver kilde beholde sin mærkning hele vejen igennem. Et fund, der bygger på kundens egne data, er en anden slags udsagn end et, der bygger på en offentlig rapport, og den, der læser udkastet, skal vide, hvilket der er hvilket.
Tag ét spørgsmål ad gangen
Stil hvert researchspørgsmål for sig, og hold svarene adskilt. Beder du om »et markedsoverblik« i én prompt, har modellen en tendens til at glatte ud over de steder, hvor belægget er tyndt. Med ét spørgsmål pr. kørsel kan du se de tynde steder, fordi et spørgsmål med lidt belæg bag sig får et kort svar.
Følg med i trinene, mens de kører, hvis værktøjet viser dem. Du lærer mere om kvaliteten af et svar ved at se, hvilke kilder værktøjet åbnede, og hvilke det sprang over, end ved at læse selve svaret.
Læs hvert fund ud fra, hvor godt det er underbygget
Sortér alle fund efter belæg, før nogen af dem kommer i nærheden af et udkast.
- Underbygget: en kilde i dit udvalg siger det, og du kan åbne passagen.
- Udledt: ingen kilde siger det, men det følger af to eller flere, som du kan åbne.
- Usikkert: kilderne er uenige, forældede eller dækker det ikke.
Udledte fund er tit den mest nyttige del af desk research, fordi det at koble to kilder sammen er præcis det, en konsulent bliver betalt for. De skal mærkes, fordi kun den, der gennemgår, kan afgøre, om slutningen er rimelig. I sådan skelner du kildebelagte påstande fra antagelser finder du de tjek, der skiller de to ad.
Usikre fund er ikke nederlag. En kort liste over det, de tilgængelige kilder ikke kunne svare på, er et legitimt resultat af research, og den er ofte første skridt i planen for primærundersøgelserne.
Send belægget med udkastet til gennemgang
Researchen er færdig, når en anden person kan tjekke den uden at lave den om. Det betyder, at du sender udkastet sammen med spørgsmålslisten, de anvendte kilder og deres mærkning samt status for hvert fund. Har den, der gennemgår, alt det, kan vedkommende gå direkte til de udledte og usikre fund, hvor der er brug for en faglig vurdering, og lade være med at efterprøve det, der tydeligt er underbygget.
Får den, der gennemgår, intet af det, kan vedkommende kun stole på udkastet eller gentage researchen, og ingen af delene er en gennemgang. Den bredere argumentation for at bygge AI-arbejde på den måde finder du i guiden til pålideligt kundearbejde med AI.
Sådan ser det ud i Hebno
Hebno kører research ud fra et brief, du beskriver i chatten, og viser hvert trin og hver kilde undervejs. Hver kilde er mærket intern, kunde eller offentlig, og hvert fund er markeret som underbygget, udledt eller usikkert, så udkastet kommer med sorteringen ovenfor allerede lavet. Kildehenvisningerne følger med, mens du redigerer, og du kan gøre dokumentet færdigt i Word eller PowerPoint. På siden om Arbejde kan du se en kørsel fra brief til udkast.
Hebno afgør ikke, om et fund er korrekt. Mærkningen viser den, der gennemgår, hvor der skal kigges, og det er stadig vedkommende, der træffer afgørelsen.
