Godkendte kilder til AI: sådan vælger I dem

En godkendt kilde er eksternt materiale, som et team bevidst har valgt at stole på i arbejde med AI: en bestemt rapport, en standard eller et referencewebsted, som nogen har gennemgået og tilføjet med vilje. Det åbne internet er noget andet. Der ligger alt på én gang, godt og skidt, aktuelt og forældet, og ingen har taget stilling til, om noget af det hører hjemme i jeres firmas arbejde.

Forskellen lyder lille, indtil nogen sender en kunde et udkast med en påstand, der kan spores tilbage til en artikel fra en indholdsfabrik, som tilfældigvis lå højt på det rigtige søgeord. Godkendte kilder skal forhindre netop det. At bygge et godt sæt handler mindre om at finde mere materiale og mere om at beslutte på forhånd, hvad der tæller.

Hvorfor det åbne internet er et dårligt udgangspunkt for AI

Det åbne internet er en dårlig standardkilde, fordi ingen har valgt noget af det til jeres arbejde. En almindelig websøgning giver det, der ligger højt, og søgemaskiner rangerer sider efter signaler om mængde og aktualitet, ikke efter nøjagtighed eller relevans for et bestemt projekt. En model, der skriver ud fra den pulje, kan ikke skelne en myndigheds egen vejledning fra et blogindlæg, der gengiver den tre led væk, hvor detaljerne glider længere væk fra originalen for hvert led.

I starten opdager ingen det. Et udkast, der er bygget på den måde, er stadig let at læse. Problemet er sporbarheden: Når den, der gennemgår, spørger, hvor en påstand kommer fra, er »modellen søgte på nettet« ikke et svar, nogen kan tjekke på den tid, en gennemgang skal tage. Den, der gennemgår, må enten stole på det eller lave researchen forfra, og det går langsommere, end hvis udkastet slet ikke havde angivet en kilde.

Hvad gør en kilde god nok

En kilde hører hjemme i et godkendt sæt, hvis den opfylder nogle bestemte kriterier.

Kriterium	Hvad det betyder	Eksempel
Sporbar	Nogen kan åbne netop det dokument og tjekke det	En navngiven rapport eller standard, ikke et søgeresultat
Valgt til dette arbejde	Gennemgået og tilføjet til en bestemt type opgave	Myndighedens egen vejledning, ikke et resumé af den
Adgangsstyret	Kun det, firmaet har tilføjet, er med som standard	En vedligeholdt liste, ikke en åben websøgning
Holdes opdateret	Nogen har ansvaret for at opdatere den, før den bliver forældet	Et kvartalsvist tjek af alt, der er knyttet til en gældende standard

Den anden række er den, teams oftest springer over. Det er fristende at godkende en kilde, fordi den ser troværdig ud isoleret set, uden at spørge, om den passer til den type arbejde, den skal bruges til. Et velanset branchemedie er en fin kilde til en markedstendens og en dårlig kilde til en juridisk forpligtelse. Byg listen op opgave for opgave i stedet for som én generisk mappe med »pålidelige sider«.

Et eksempel

Lad os sige, at et firma skal skrive et complianceresumé til en kunde, og at det underliggende spørgsmål er, hvad en bestemt regulering kræver. En godkendt kilde til det er myndighedens egen offentliggjorte vejledning: et dokument med versionsnummer og dato, som den, der gennemgår, kan åbne direkte og holde en sætning i udkastet op imod.

Et ikke-godkendt standardvalg ville være en almindelig websøgning på reguleringens navn. Den giver en blanding af myndighedens side, tre advokatfirmaer, der gengiver reglerne med hver deres vinkel, og et forumindlæg fra for to år siden, som ikke er opdateret siden en ændring. En model, der trækker på den blanding, kan ikke vægte myndighedens side højere end det forældede forumindlæg. Begge ser lige citerbare ud i søgeresultaterne, og den kilde, modellen tilfældigvis brugte først, ender med at forme sætningen i udkastet.

Bedre søgning løser ikke det problem. Nogen skal beslutte, inden arbejdet med udkastet begynder, at denne type arbejde kun bruger myndighedens eget materiale, og at det er den, der gennemgår, der bevidst henter andet ind, i stedet for at lade modellen finde det.

Sådan bygger og vedligeholder I et sæt godkendte kilder

Start med det, teamet allerede tjekker manuelt i dag: de rapporter, standarder og referencesider, en erfaren kollega åbner uden at tænke over det. Listen er som regel kortere, end man tror, og den er det rigtige sted at starte, fordi den bygger på en vurdering, firmaet allerede stoler på.

Skriv de kilder ned, som en seniorkollega på teamet bruger til denne type arbejde, ikke en generisk liste over »gode sider«.
Gruppér dem efter den type arbejde, de understøtter. En kilde, der er rigtig til markedskontekst, er ofte forkert til en compliancepåstand.
Udpeg en ejer for hver gruppe, en person, hvis job omfatter at opdage, når en kilde bliver forældet eller afløses af en nyere udgave.
Gør det til standard for den type arbejde, at udkast kun skrives ud fra det godkendte sæt, og gør det til et synligt og bevidst skridt at hente andet ind, så det ikke sker i det stille via modellen.
Gennemgå sættet med faste mellemrum. En kilde, der var aktuel for et år siden, er det måske ikke længere, især hvis den handler om en regulering eller et marked i hurtig bevægelse.

I behøver ikke en udvikler til noget af det. Den, der har ansvaret for leverancen, afgør allerede uformelt, hvilke kilder firmaet stoler på. Når I skriver det ned og holder AI'en inden for det, kan vurderingen gentages.

Hvor godkendte kilder passer ind i resten af arbejdet

Valget af godkendte kilder er inputsiden af en proces, der fortsætter i gennemgangen. Med de rigtige kilder skal den, der gennemgår, sjældnere sætte spørgsmålstegn ved påstandene, men de skal stadig tjekkes: Selv en påstand fra en godkendt kilde kan gå længere, end kilden faktisk siger. Guiden til at skelne kildebelagte påstande fra antagelser gennemgår det tjek i detaljer og går ud fra, at selve kilden var rimelig at trække på. Den godkendte liste er netop til for at tage den beslutning på forhånd.

Godkendte kilder er også én del af firmaets forbundne viden sammen med firmaets eget tidligere arbejde, dets metoder og det kundemateriale, I har lov at bruge. Guiden til forbundet viden beskriver, hvordan de fire dele hænger sammen, og hvordan de kobles til de værktøjer og data, firmaet allerede bruger, med de adgangsregler, værktøjerne allerede har.

Kort fortalt

En godkendt kilde er noget, et team har valgt med vilje til en bestemt type arbejde og kan pege direkte på. Det åbne internet kan ikke erstatte den liste, uanset hvor godt et enkelt resultat ser ud isoleret set. Det kræver en indsats at bygge sættet op, men et firma, der bruger en time på at beslutte, hvad der tæller, bruger langt mindre tid senere på at spore en påstand tilbage til noget, ingen ville have valgt, hvis de var blevet spurgt.