Generiske AI-udkast: derfor duer de ikke i kundearbejde
4 minutters læsning
Et generisk udkast er flydende og velstruktureret, og du kunne sende det uændret til enhver kunde i branchen. Det er netop problemet. Her er, hvor generisk output kommer fra, og hvordan du slipper af med det.
Generisk AI-output duer ikke i kundearbejde, fordi det kunne være skrevet til en hvilken som helst kunde. Et konsulenthus bliver betalt for den del af svaret, der gælder netop denne kunde og ingen anden, og et udkast lavet med en generel model og en kort prompt indeholder intet af den. Udkastet kan sagtens være korrekt, men det svarer på et bredere spørgsmål end det, kunden stillede.
Det er sjældent modellens skyld. Den kan kun skrive ud fra det, den har fået, og i de fleste tilfælde var det et afsnit med instruktioner og intet andet.
Sådan genkender du et generisk udkast
Der er en enkel test: Skift kundens navn ud med en konkurrents, og se, om der er andet, der skal ændres. Hvis udkastet stadig giver mening, handlede det aldrig om kunden.
Der er også andre tegn. Anbefalingerne er nogle, enhver virksomhed i branchen kunne have fået, og belægget er almen brancheviden uden et dokument bag. Intet i udkastet ville overraske kunden, for intet af det kommer fra kunden eller fra arbejde, som kun jeres firma har lavet.
Den, der gennemgår udkastet, fornemmer det som regel, før vedkommende kan sætte ord på det. Der er ikke meget at udsætte på udkastet linje for linje, og alligevel er det ikke værd at sende.
Hvor generisk output kommer fra
Generisk output skyldes fire huller i det, modellen fik at arbejde med.
| Det manglede | Det gør udkastet i stedet |
|---|---|
| Kundens eget materiale | Beskriver en typisk virksomhed i branchen |
| Firmaets metode og holdning | Bruger den mest udbredte analyseramme for emnet |
| Kilder valgt til briefet | Trækker på den generelle viden, modellen nu engang har |
| Det konkrete spørgsmål | Svarer på den brede udgave af emnet |
For hvert hul rykker udkastet tættere på gennemsnittet af alt, hvad modellen har set om emnet. Lader du alle fire stå åbne, får du netop det gennemsnit, kompetent formuleret.
Derfor hjælper bedre prompts ikke
En længere prompt ændrer instruktionerne, men tilføjer intet af det manglende materiale. Beder du en model om at »være specifik for kunden«, får den ikke kundens dokumenter af den grund. Du presser den bare til at lyde specifik, og det er værre, fordi opdigtede detaljer er sværere at opdage end åbenlys generalitet.
Indsætter du materiale i prompten, hjælper det på én opgave og ikke længere. Den næste kollega starter fra bunden, den indsatte tekst er et udsnit, der blev valgt i en fart, og ingen, der læser resultatet, kan se, hvilket dokument en påstand stammer fra. Firmaet står tilbage med et udkast, der lyder specifikt, og ingen mulighed for at kontrollere det.
Sådan slipper du af med det
Generisk output forsvinder, når det manglende input er på plads, før udkastet bliver skrevet.
Begynd med kundens materiale: det, kunden har sendt, det, firmaet tidligere har lavet for dem, og det, der blev aftalt i briefet. Tilføj firmaets egen metode til den slags opgaver, så svaret er bygget op efter firmaets struktur og ikke internettets. Begræns de eksterne kilder til dem, firmaet ville henvise til. Stil så det snævre spørgsmål, der faktisk står i briefet.
Et udkast, der er lavet på den måde, er forskelligt fra kunde til kunde, fordi inputtet er forskelligt. Det har også noget, et generisk udkast ikke kan have: et spor fra hver påstand tilbage til et dokument. Godkendte kilder til AI: sådan vælger I dem går i dybden med kildedelen.
Et specifikt udkast skal stadig gennemgås
Et udkast bygget på det rigtige materiale er et bedre udgangspunkt, og det skal stadig læses af en ekspert. Specifikke påstande kan være forkerte på specifikke måder: et tal fra en forældet fil eller en slutning, der kobler to dokumenter, som ikke burde kobles. Forskellen er, at du kan kontrollere dem, fordi hver enkelt henviser til et dokument.
Det er i gennemgangen, I sparer tiden. Et generisk udkast skal skrives om, før det kan sendes, mens et udkast med kilder kun skal kontrolleres. Guiden til pålideligt kundearbejde med AI beskriver hele tilgangen.
Sådan ser det ud i Hebno
Hebno skriver ud fra firmaets bibliotek og de kundefiler, den enkelte allerede har adgang til, sammen med offentlige kilder, firmaet har valgt. Hver kilde er mærket intern, kunde eller offentlig, og hvert fund er markeret som underbygget, udledt eller usikkert, så den, der gennemgår udkastet, kan se, hvad hver påstand bygger på. Kildehenvisningerne følger med, mens udkastet bliver redigeret. Siden om Arbejde viser et udkast med kilderne ved siden af.
